Fra hardcore videnskab til trivsel !?

Fra hardcore videnskab til trivsel !?

19. december 2019 1 Af Bodil Larsen-Ledet

Hvem havde regnet med, at ny videnskab så relativt hurtigt kan berige vores trivsel?

Ny videnskab om hele systemer og viden om hvordan delene i systemet spiller sammen, fører til en enkel metode, der opleves naturlig og logisk på samme tid.

Vores verdensbillede – de grundantagelser vi har i vores mentale forståelse af medmennesket (og også os selv) og alle tings beskaffenhed har betydning. Egentlig tænker vi ikke så meget over det i hverdagen, men grundantagelserne er der hele tiden som en underliggende tone i alt hvad vi foretager os.

Dengang jeg læste filosofi, var jeg meget optaget af kvantefysikken og Niels Bohr og hans banebrydende arbejde med fundamentet i vores forståelse af den fysiske verden omkring os – atomet. Den atommodel der blev beskrevet dengang, havde konsekvenser for vores verdensbillede og vores holdninger til verden og medmennesket blev sat på spidsen. Med Bohrs atommodel (og de mange andre opdagelser der skete som følge heraf) blev det muligt at lave en atombombe.

Jeg husker en anekdote hvor Bohr samtaler med Winston Churchill daværende premierminister af Storbritannien. Bohr ønskede åbenhed om udviklingen af atombomben og han oplevede, at Churchill et kort øjeblik var med på ideen – et meget kort øjeblik.

Bohr så det som en helt konkret logisk konsekvens af atommodellen og atombomben, at krig er absurd og meningsløst. Han mente, at hvis man var åben om atombomben, så måtte alle verdens ledere da kunne se, at krig er absurd og dermed ikke en løsning på noget som helst.

Meget vand er løbet i åen siden da, og det kan diskuteres om vi blev klogere!

Ny videnskab har ført til en ny atommodel – man kan se den gamle i den nye model, det er et spørgsmål om perspektiv.

Forskerne bag den nye viden, har videreudviklet grundprincipperne til en metode, et værktøj der i praksis kan skabe en gennemført oplevelse af at høre til og være en del af fællesskabet. En metode til at skabe og helbrede relationer mellem mennesker samtidig med at det bliver tydeligt at du har en vigtig plads og at der er brug for dig som du er – og det fører til trivsel!

Sådan kom vi fra hardcore videnskab til trivsel ! Som et blikstille hav med en tøffende fiskekutter og en lydløs kajak fulgt af tre marsvin.

Tror du vores videnskabelige opdagelser har betydning for hvordan vi ser os selv og verden omkring os?

Hvad er din grundopfattelse?

Er du nysgerrig på den nye viden?